"Lad elbilen om natten, så er strømmen billig." Det råd var rigtigt for få år siden. I dag er det forkert to ud af tre dage — og danske husholdninger har automatiseret sig ind i et mønster, der er ved at være forældet. Vi har regnet på 48.594 timers forbrugs- og prisdata fra Energinet for at finde ud af, hvornår strømmen faktisk er billigst nu.
Det billige vindue er flyttet fra nat til middag
Solceller har vendt døgnrytmen på hovedet. Midt på dagen presser solproduktionen prisen ned — nogle gange under nul — mens natten ikke længere har den store fordel, den havde, da vindmøller og kraftværker var alene om at levere.
Ser man på, hvor på døgnet den billigste time ligger, er udviklingen entydig:
Hvor ligger døgnets billigste time?% af årets døgn
| År |
Nat (00–06) |
Middag (10–16) |
| 2018 | 78 % | 6 % |
| 2021 | 55 % | 28 % |
| 2023 | 37 % | 47 % |
| 2026 | 23 % | 68 % |
Samtidig er det blevet meget mere værd at ramme rigtigt: forskellen mellem døgnets dyreste og billigste time er femdoblet, fra typisk 23 øre/kWh i 2018 til 116 øre/kWh i 2026.
Danskerne har flyttet forbruget — bare til det forkerte tidspunkt
Husholdningernes døgnprofil har ændret sig markant siden 2021. Aftenspidsen kl. 17–19 er faldet mærkbart, og natteforbruget er steget kraftigt — den klassiske signatur af elbiler og varmepumper på natte-timere:
- Forbruget kl. 18 er faldet fra indeks 1,53 til 1,27 (1,00 = døgnets gennemsnitstime)
- Forbruget kl. 01 er steget fra 0,70 til 1,06 — en stigning på 51 %
Det har givet gevinst. I 2021 betalte en gennemsnitlig husholdning 4,8 % mere end en husstand med helt fladt forbrug — cirka 157 kr. om året ved 4.000 kWh. I 2026 er den merpris nul.
Men da vi delte døgnene op efter, hvor de billige timer lå den pågældende dag, blev billedet et andet:
Andel af døgnforbrug i de 6 billigste timerneutral = 25 %
| Type døgn |
2021 |
2026 |
Ændring |
| Natten er billigst | 17,9 % | 25,3 % | +7,4 |
| Middagen er billigst | 25,3 % | 26,1 % | +0,8 |
Hele forbedringen ligger på de døgn, hvor natten tilfældigvis er billigst. På de døgn hvor middagen er billigst — altså to ud af tre dage i 2026 — har husholdningerne stort set ikke rykket sig på fem år. Automatikken kører efter uret, ikke efter prisen.
Der er ægte prisrespons — den er bare lille
Vi testede også, om husholdningerne reagerer kraftigere, når der er mere at hente. Det gør de: på døgn med stort prisspænd flytter de 1,2–2,4 procentpoint mere af forbruget til de billige timer end på døgn med lille spænd. Effekten opstår først i 2022 — energikrisens år — og har holdt sig siden.
Men den effekt er lille sammenlignet med det strukturelle skift fra aften til nat. Med andre ord: en del af flytningen sker bevidst efter prisen, men langt det meste er timere, der blev sat én gang efter en tommelfingerregel.
Hvad du selv kan gøre
- Tjek hvad din elbil og varmepumpe er sat til. Står de på fast natteopladning, rammer de i dag de billige timer på under en fjerdedel af årets dage. Flyt dem til de faktisk billigste timer — se dem for i dag på DK1 eller DK2.
- Lad om dagen, hvis bilen holder hjemme. Hjemmearbejde, weekend eller ferie: middagstimerne er nu billigst på 68 % af dagene, og på solrige dage er forskellen stor.
- Automatisér efter prisen i stedet for efter klokken. Med et gratis API kan Home Assistant, Shelly eller en anden styring vælge de billigste timer dag for dag — se automation-guiden.
- Husk at billig ikke altid er grøn. De billigste timer har ikke altid den laveste CO₂-udledning. Begge dele vises time for time på forsiden.
Om analysen
Beregnet på 48.594 timers data fra 1. januar 2021 til 19. juli 2026: husholdningernes timeforbrug (datasættet ConsumptionDK3619IndustryHour, kategori "Privat") sammenholdt med spotpriser for DK1 og DK2, alle inkl. moms. Alle forbrugstal er opgjort som andel af døgnets samlede forbrug, så vækst, vejr og sæson ikke påvirker sammenligningen.
Tre forbehold: Solceller sænker det målte nettoforbrug midt på dagen — altså netop i de billige timer — så den reelle adfærdsændring er formentlig en anelse stærkere end målt. Prisen er delvist bestemt af forbruget, hvilket forklarer en del af sammenhængen mellem fladere forbrug og fladere priser. Og 2026 dækker kun januar til juli.
Data er hentet fra Energi Data Service (Energinet). Historiske datasæt er frit tilgængelige på Hugging Face under CC BY 4.0.